TCA ansigtspeeling

Formålet med ansigtspeeling er at reducere ujævnheder og rynker i huden i ansigtet. Hertil kan benyttes en mildt ætsende kemisk væske. Princippet er, at de øverste lag af huden, overhuden (epidermis) og evt. øverste del  af læderhuden (dermis) fjernes, med dannelse af en ”hudafskrabning” til følge. Dette stimulerer under helingen til nydannelse af hud med en strammere, glattere og mere ensartet hudoverflade.

Mindre behandlinger udføres  i overfladelbedøvelse (EMLA), lidt større behandlinger i lokalbedøvelse. Peeling foretages med TCA, trikloreddikesyre. Ved en peeling med TCA er de behandlede områder tørre og dækket af en tynd ”film”.

Det tager 3-10 dage før huden er helet, afhængig af behandlingens dybde. Behandlingen kan aktivere herpesudbrud og forebyggende behandling mod herpes anvendes oftest.

Ophelingen
For at lindre svie, smerte og ubehag lige efter behandlingen dækkes huden med kolde omslag den første dag og aften. I de følgende dage vil det behandlede område hæve op. Der kommer efterhånden en tynd skorpe der falder af, når såret under skorpen er helet.

Efter ophelingen
Da huden er tyndere i det behandlede område, vil den være rød i starten. Efter 1-2 uger kan rødmen dækkes med make-up. Rødmen aftager efterhånden, og huden vil efter ca. 1-3 måneder have sin normale farve. Effektiv solbeskyttelse med højt faktortal skal anvendes til huden er normal igen.

Færre eller mindre tydelige rynker  og pænere hudoverflade i de behandlede områder i ansigtet. Der er 2 dages betænkningstid fra konsultation til behandling må foretages. Ledsager kan medbringes ved konsultationen.

De første 1-2 uger efter behandlingen

Efter en peeling tager det 3-10 dage, før det peelede område er helet. Der danner sig i løber af nogle døgn en tør tynd skorpe over hele det område, der er peelet. Lad skorpen være i fred til såret under skorpen er helet, og skorpen selv falder af. Helingstiden er afhængig af peelingens dybde. Der skal ikke vaskes på såret. Undgå at anvende dine almindelige cremer i ansigtet før skorpen er faldet af, og der ses sammenhængende ny lyserød hud.

Hvis der er steder, der bliver fugtige under ophelingen kan man anvende Flamazinecreme (receptpligtig) på disse områder. Flamazinecremen virker mod infektion og er blødgørende, den kan anvendes i stedet for dine almindelige cremer. Undgå at pille i skorpen, da dette øger risikoen for infektion.

OBS! Hvis du på noget tidspunkt har haft herpes (forkølelsessår), skal du oplyse om dette, da peeling kan fremkalde en ny og voldsom herpes-infektion i det behandlede område, som kan give skæmmende ar. Alle patienter behandles med Zovir tabletter som forebyggelse mod herpes. Behandlingen startes 3 dage inden peelingen og skal fortsætte til  alle skorper er faldet af, og der er en ny lyserød hud overalt. Recept på dette medgives ved konsultationen.

Der er normalt ingen væsentlige smerter efter en peeling. Der er derimod ofte en strammende fornemmelse over det behandlede område. Af smertestillende tabletter kan anvendes Panodil (Paracetamol) 2 tabletter (1 gram) 4 gange dagligt.

De første 2 – 3 uger efter opheling

Gør så lidt som muligt i de første 2 – 3 uger efter at sårene er helet efter en peeling.

Vask huden forsigtigt med lunkent vand. Hvis huden er tør, anbefales det at anvende en blødgørende creme (fugtighedscreme). Hvis der er let eksem kan dette behandles 1-2 gange dagligt med Hydrocortison creme 1% (håndkøb).

Make-up kan anvendes, når sårene er helede. Anvend make-up, når det er nødvendigt, fx når du går på arbejde eller indkøb. Anvend ikke make-up hjemme. Make-uppen skal være vandbaseret så den nemt kan fjernes. Hvis huden bliver rød og irriteret, når make-up anvendes skal man skifte til andet produkt eller ophøre med make-up til huden igen kan tåle det. Det er svært at anbefale specielle produkter, da huden reagerer forskelligt fra person til person.

Undgå sol på den nye lyserøde hud, da den kan blive mørkfarvet, huden kan først tåle, sol når den har sin normale farve igen. Vær forsigtig med solen den første sommer efter en peeling, anvend en høj solfaktor.

Infektion med bakterier eller herpesvirus ses sjældent, men kan efterlade ar. Har behandlingen været for dyb, eller har der været betændelse under ophelingen, kan der dannes røde ar som senere bevirker at huden der blive lysere end omgivelserne på grund af mangel på pigment. Kan ikke behandles, men risikoen for dette er minimal ved omhyggelig behandling.

Mørke skjolder kan forekomme, men aftager ofte i løbet af 2-6 måneder. Reaktionen forværres ved udsættelse for sollys. Tilstanden ses ofte hos visse etniske grupper. Acne og milier kan blusse op efter behandlingen. Kan behandles med antibiotika.

Klinik Rungsted
Pennehave 15  st. tv.
2960 Rungsted Kyst

CVR-nr.: 3145 9702

Virksomhedsansvarlig læge:
Eeva Kalaja Petersen

Kontakt & Åbningstider

Telefon: +45 5385 8553

Åbningstider:
Mandag – fredag: 10.00-17.00
Tirsdag lukket.
Lørdag: 10.00-14.00

E-mail: info@inj.dk